U16 pigerne vandt med hele 5-0 over Husum
U/16 Piger Øst 2
Nykøbing FC – Husum 5-0 (4-0)
Mål: 1-0 (8. min.) Laura Christoffersen. 2-0 (24. min.) Bjørg Nørgaard. 3-0 (26. min.) Laura Christoffersen. 4-0 (28. min.) Laura Pedersen. 5-0 (68. min.) Freja Jensen.
Husum kom til Nykøbing F. for at begrænse nederlaget, og trods en meget defensiv opstilling kunne NFC bryde igennem og score fem gange. Laura Christoffersen var mester for to fuldtræffere inden pausen, hvor føringen på 4-0 var lig med tre point. Efter pausen slog Freja Jensen sejren fast med sit 15. mål efter oplæg fra Laura Pedersen, der havde scoret til 4-0. NFC er dermed stadig aktuel i kampen om førstepladsen. Laura Christoffersen, Laura Pedersen og Dicte Holluf Benediktson førte an i storsejren.