Menu

U8 piger på fantastisk træningslejr

image
09. september 2019 kl. 21:04
En weekend som stod på masser af sociale indslag, men selvfølgelig også masser af fodbold

NFC's U8 piger var i weekenden på træningslejr, med overnatning lokalt på Sophieskolen. Årgangen var stærkt repræsenteret med hele 24 piger.

Træningslejren startede lørdag middag med indkvartering på skolen, fotosession, eftermiddagstræning og fri leg. Herefter lækker aftensmad, som forældre havde lavet og var mødt ind og gjort klar på skolen. Efter maden var der gang i pigerne igen med masser af aktivitet i hallen, efterfulgt af dans og til sidst "Danmark har talent / film på storskærm i skolens biograf med alt hvad der dertil hører af slik, kager, frugt og popcorn maskine. 

Søndag morgen (meget tidligt) vågnede de første børn, og så var der ellers et højt energi niveau og humør hele dagen. Dagen stod på morgenmad på skolen, hvor flere forældre var mødt tidligt ind og lavede morgenmad til alle pigerne, et fantastisk træningspas som Martin Boesen fra DBU stod for og til sidst stod den på oprydning. Det hele blev afsluttet med fælles frokost med forældrene, som de hver især havde medbragt.

En helt igennem fantastisk og sjov weekend, hvor der blev skabt nye venskaber på kryds og tværs. Det foruden der blev trænet og øvet en masse brugbart fodbold.

Vi trænere takker for en dejlig weekend.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk