Menu

Ugens NFC-profil: Tristan Poulsen

image
Pfeffer og Ravnen
08. november 2020 kl. 18:03
Vi vil igennem en række interview komme lidt tættere på mange af de spillere som findes i Nykøbing FC

Endnu en gang kigger vi nærmere på en af Nykøbing FC’s spillere, og denne gang er det Tristan Poulsen fra U15 afdelingen. Tristan bor i Nykøbing F, og går i 8. klasse på SUNDskolen til dagligt. Vi spurgte lidt ind til hvor Tristan ser sig selv på banen og om hans ambitioner.

- Som spiller er jeg teknisk dygtig, har et godt overblik, god til at kommunikere og en fornuftigt spark. Hvis jeg skal beskrive hvilken position som jeg ser mig selv spille, så er det offensiv midtbane. Mine ambitioner som fodboldspiller er, at kunne leve af at spille fodbold.

Tristan Poulsen er en NFC dreng og har spillet her hele sit liv. Han har kun haft en enkelt afstikker til HB Køge, men vendte næsen hjem til NFC efter et halvt år. Vi spurgte ham hvorfor han har valgt at spille i NFC:

- Fordi Nykøbing FC har nogle dygtige trænere, som kan hjælpe mig i den rigtige retning.

Det er altid svært at spå om fremtiden, men drømme og ambitioner er en vigtig brik, når man spiller fodbold, og dem har Tristan:

- Om fem år er ambitionen, at bo på Youth Academi i FC Bayern München.

Samme klub er i øvrigt også favoritklubben. Og da vi spurgte ind til hvilken spiller, som havde inspireret ham mest, lød svaret promte:

- 100 procent - Neymar

Vi har mange dygtige trænere i Nykøbing FC, og vi bliver stolte når vores spillere nævner dem, som den træner som har betydet mest.

- Den træner som har betydet mest for mig som spiller er Jan Michaelsen.

Ifølge Tristan Poulsen så er der mange dygtige spillere på hans hold, men han mener dog, at man skal holde ekstra øje med Mathias Hermann.

- I skal lægge mærke til Mathias Hermann fordi han er en all-round dygtig forsvarsspiller. Derudover så skal i også lægge mærke til Noah Sekula, fordi han er fysisk stærk med et godt overblik.

Vi ønsker med vores ungdoms årgange at gøre en stor indsats for at fastholde og udbygge. Naturligvis uden at det går ud over børnene.

Ungdoms årgangene er generelt nogle vanskelige årgange. Spillerne får flere lektier, nogle tager på efterskole, andre flytter for starte en uddannelse, en del får fritidsjob og så kan det være svært også at få plads til fodbold. Læg dertil det faktum, at udbuddet af fritidsaktiviteter er enormt, så har du et indtryk af de enorme udfordringer vi har på ungdomsfronten.

Det får os ikke til at lægge os fladt ned og kapitulere. Vi har opstillet ambitiøse langsigtede mål. Vi vil være repræsenteret i alle ungdomsrækker. Med den grøde der er i børneafdelingen, er det et realistisk mål, men det tager tid.

Derfor har vi besluttet, at vi vil rette forøget fokus på ungdomsspillerne og skabe optimale rammer i klubben, så der fortsat kan være tid og lyst til at spille fodbold og fastholde det gode fællesskab. Den altafgørende opgave er at tilbyde spillerne rammer og oplevelser, som fastholder dem i fodboldens verden og dermed i Nykøbing FC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk