Få overblikket over U19 og U17's kampe for uge 25
U/19 Drenge Divisionen
Roskilde Boldklub – Nykøbing FC 3-3 (1-1)
Mål: 0-1 (11. min.) Rasmus Nøhr. 1-1 (43. min.). 2-1 (57. min.). 3-1 (62. min.). 3-2 (67. min.) Rasmus Nørh. 3-3 (86. min.) Jacob Blach Nielsen.
Sæsonen er slut, og otte af spillerne rykker op og gør truppen i Sjællandsserien meget stærk. Remis i Roskilde var i orden, da NFC var bagud 1-3 efter føring på 1-0 med Rasmus Nøhr, der slog til efter oplæg fra Oliver Baltzer. Samme recept gav bonus til 2-3, da Rasmus Nøhr ramte plet med et hovedstød, og så sendte NFC forsvarsgeneralen Jacob Blach Nielsen frem i front i slutfasen. Fire minutter før tid bragte han balance i regnskabet i samarbejde med Indskiftede Markus Midtgaard, og dermed hold NFC hjemmeholdet bag sig i tabellen. Offensivt var 62 scoringer i 28 kampe er stærke sager, mens 73 mål indkasseret var det næsthøjeste. Rasmus Nøhr, Jacob Blach Nielsen og Frederik Baltzer var esserne hos NFC.
U/17 Drenge Divisionen
Roskilde Boldklub – Nykøbing FC 9-2 (2-2)
Mål: 0-1 (19. min.) William Lohse. 1-1 (23. min.). 1-2 (25. min.) Ole Jakobsen. 2-2 (44. min.). 3-2 (53. min.). 4-2 (55. min.). 5-2 (69. min.). 6-2 (76. min.). 7-2 (78. min.). 8-2 (84. min.) (straffespark). 9-2 (87. min.).
Det har været en hård sæson for de unge NFC-ere, og opgaven mod et af topholdene så meget vanskelig ud, men falstringerne var rigtig godt med især før pausen, mens det kneb til slut, hvor sjællænderne scorede flere gange. NFC skiftede Tristan Poulsen fra U/15-holdet ind, og han leverede en udmærket indsats sammen med Nicolas Vesterskov Andersen. William Lohse var på pletten efter oplæg fra Ole Jakobsen til overraskende føring for NFC, der også kom på 2-1 inden pausen, da Ole Jakobsen snuppede bolden fra keeperen. Til slut viste Roskilde, at man er tophold med 18 sejre i 28 kampe, mens NFC med mange ”førsteårs” endte sidst med tre sejre. Det bliver meget forbedret efter sommerferien med mange gengangere.