Nederlag til U14 p og u16 p
U/14 Piger Liga 2
Måløv-Hareskov – Nykøbing FC 2-1 (2-1)
Mål: 1-0 (2. min.). 2-0 (25. min.). 2-1 (31. min.) Simone Lise.
De tre første kampe har endnu ikke givet sejr til falstringerne, der ikke fik udbytte i en lige duel, hvor hjemmeholdet førte 2-0, inden Simone Lise fik reduceret på en løs bold tæt under mål. NFC forsøgte at hente hjemmeholdet, men Sofie Mølgaard fik desværre ikke udnyttet en stor chance ved 2-1. Sjællænderne misbrugte et straffespark ved 2-1, da keeper Sofia Klemp Graae Jeppesen parerede. Alma Piatek, Simone Lise og Julie Bonde Hansen trak et stort læs hos NFC.
U/16 Piger Øst 1
Nykøbing FC – Herlufsholm GF 2-3 (0-3)
Mål: 0-1 (7. min.). 0-2 (11. min.). 0-3 (25. min.). 1-3 (44. min.) Kamma Parkov. 2-3 (69. min.) Laura Christoffersen.
Efter tre sejre i træk satte sjællænderne en stopper for hjemmeholdet, og det meste blev afgjort før pausen, hvor Herlufsholm scorede tre gange uden modsvar. Efter pausen satte NFC dampen op og fik reduceret til 1-2 ved Kamma Parkov efter oplæg fra Laura Christoffersen, der fik reduceret til 2-3 på hovedstød efter hjørnespark fra Ellen Skafte. I slutfasen forsøgte NFC at vende slaget, men det lykkedes ikke trods en stærk indsats af Laura Christoffersen og U/14-talentet Julie Bonde Hansen.