Menu

Nykøbing FC samler børn til unik Get2Sport fodboldskole i efterårsferien

image
Baltzer
06. november 2024 kl. 09:26

Fantastisk nyt fra Nykøbing FC, hvor vi i samarbejde med DBU og DIF Get2Sport netop har afsluttet en 3-dages fodboldskole i efterårsferien! Det blev tre uforglemmelige dage for 28 glade børn, som ikke bare spillede masser af fodbold, men også oplevede en særlig fællesskabsånd, som kun foreningslivet kan give.

Vores frivillige trænere og spillere fra 2. division kastede sig ind i aktiviteterne med højt humør – og de var selvfølgelig klar til både at spille bold og deltage i den klassiske “Hoved, skulder, knæ”-opvarmning. Det var lige sjovt for børn og voksne at fjolle sammen, og der blev grinet højt både på sidelinjen og på banen.

Get2Sport fodboldskolen adskiller sig fra de traditionelle fodboldskoler ved at være målrettet børn, der normalt ikke har mulighed for at deltage. For et symbolsk beløb fik deltagerne adgang til tre dage fyldt med fodbold og sjov – og ikke mindst en oplevelse af, hvad det vil sige at være en del af foreningslivet.

Vi er enormt stolte af, at vi gennem dette initiativ kan være med til at skabe gode minder og give børnene en plads i fællesskabet. Det var en fornøjelse at se glæden i børnenes øjne, og vi glæder os allerede til næste gang!

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk