Menu

Så ”ruller” pigeårgangene igen til sæsonen 23/24

image
Ravnen
10. juli 2023 kl. 10:54
Når vi ”ruller” med årgangene, så betyder det at første års i de forskellige aldersgrupper bliver anden års, og anden års bliver førsteårs i aldersgruppen henover

I Nykøbing FC har man for efterhånden 5 år siden besluttet, at man ønskede at ”rulle” med årgangene henover sommeren i pigeafdelingen. Når vi ”ruller” med årgangene, så betyder det at første års i de forskellige aldersgrupper bliver anden års, og anden års bliver førsteårs i aldersgruppen henover. Fx hvis du har en pige som pt. er U10 spiller og født i 2013, så bliver hun nu U12 spiller. Hvorimod de piger som er U10 og født i 2014 forbliver i U10.

Dette er gjort ud fra flere betragtninger, som vi vil forsøge at opliste her:

  • Det vurderes at pigerne får et bredere netværk i klubben, og fastholdelsen i foreningen derfor bliver bedre.
  • Der er en tro på at pigerne tager større ansvar både på og udenfor banen, når de er de ”store”. Derved udvikles deres sociale egenskaber også.
  • Det vurderes at det vil være lettere at rekruttere pigespillere, når der er mange piger
  • Ved denne metode så vil pigerne opleve at være de ”store” piger hvert andet år. Hvis man kørte faste årgange, så ville de yngste piger altid være det ”små”.
  • NFC gør dette for at kunne fremme og optimere udviklingsmiljøet i klubben, hvor det er den enkelte spillers udvikling der sættes i centrum. En optimal måde at udvikle sig på er bl.a. via “25-50-25” reglen, hvor pigerne 25% af tiden udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25% af tiden af spillere over deres eget niveau. Dette er der en tro på bl.a. sker ved at “rulle” med årgangene.

I Østdanmark er pigerne inddelt efter følgende aldersgrupper – U18, U16 og U14. NFC ønskede at følge disse aldersgrupperinger, og derfor har man på samme måde opdelt på lige aldersgrupper helt ned til U8.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk