U17 Drenge Divisionen: Overbevisende sejr over Greve i pokalkamp
I pokalkampen den 4. oktober beviste Nykøbing FC U17-drengene deres kunnen, da de mødte Greve. Kampen endte med en overbevisende 3-0 sejr til Nykøbing FC.
Kampen begyndte lidt nervøst for vores hold, som følte presset som det højest rangerede hold på papiret. I starten lavede vi nogle fejl, men efter de første ti minutter kom vi ind i kampen og begyndte at dominere.
Vores første mål kom i det 32. minut, da Marcus Brolund brød bolden på vores egen banehalvdel efter en frisparkssituation. Han drev bolden 70 meter ned ad banen og leverede en fantastisk aflevering til Aleksander Mortensen, der køligt sparkede bolden i mål.
Efter dette mål følte spillerne, at presset faldt, og de begyndte at nyde spillet. I anden halvleg scorede William Bringé i det 50. minut, og Jeppe Karlsson fulgte op med målet til 3-0 i det 57. minut efter et præcist indlæg fra Jonas Eggertsen.
Selvom der ikke blev scoret flere mål i de sidste 23 minutter, dominerede Nykøbing FC kampen med mange angreb og en stærk defensiv. Hele holdet leverede en flot indsats og viste, at de er i god form qua det at vi angriber med mange og forsvarer med mange og selvom stillingen er 3-0 så leverer alle en indsats.