Menu

Velkommen til NFC's nye U3-U8 BUT team: Ole Nielsen og Henrik Lind

image
Pleidrup
18. februar 2024 kl. 17:56

Når Nykøbing FC’s U3-U8 hold starter træningen op efter vinterferien, bliver det med nye ansigter.

Det er med stor glæde, vi kan præsentere Ole Nielsen som U3-U8 BUT (Børneudviklingstræner). Derudover kan vi samtidig præsentere Henrik Lind som hans assistent. 

Ole Nielsen behøver ikke en længere præsentation, men det skal selvfølgelig nævnes at vi er rigtige glade for at Ole tiltræder i rollen. Ole har haft rollen før og brænder om nogen for børnefodbold.

Henrik Lind er tilflytter fra Sønderjylland og bor nu i Nykøbing. Han har haft en masse roller omkring børnefodbolden i Bov IF (klub i Sønderjylland) og kender derfor mekanismerne i børnefodbold, men skal selvfølgelig lære NFC at kende. Vi glæder os også til at lære Henrik bedre at kende.

Igennem de seneste par år har NFC arbejdet fokuseret på at forbedre strategien og organisationen omkring børnefodbolden. Lars Pleidrup, som Børne- & Breddechef og Søren Nielsen som BUT (for U9-U12) er allerede tilknyttet børnefodbolden i forskellige roller og ansvarsområder. Med tilgangen af Ole og Henrik får vi personer med stærke værdier, stor faglighed og en super tilgang til børnefodbold.

Ole og Henrik vil fungere som bindeled mellem trænere og klubben og vi håber med ansættelse af dem begge at styrke børnefodbolden i NFC.

De to herre starter deres arbejde i uge 8 (kiggede allerede forbi Fastelavnsstævnet den 17/2), hvor de vil kontakte årgangene fra U3-U8 og lægge en plan for samarbejdet med årgangene.

Tag godt imod Ole og Henrik.

Har I spørgsmål eller andet, er I velkommen til at kontakte Rene Fjeldsøe eller Lars Pleidrup.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk