Menu

Kunstgræsbaner

Her ses de nye kunstgræsbaner i NFC syd.

I Nykøbing har vi 3 kunstgræsbaner samt 3/5 mands banen – 2 er den i 2015 nyeste tilgængelige såkaldte 3. generation.

De 3 baner er identisk opbygget og fast opstreget til 11-mands, der er ingen opstregning til andre spilformer. Alle 3 kunstgræsbaner er FIFA 2* godkendte og kan derved bruges til Danmarksserie og 2. divisions kampe. Banerne er kommunalt ejede og dermed som udgangspunkt fælles for alle fodboldklubber i kommunen. 

NFC’s Proafdeling, 1. herreseniorhold samt U19 Divisionshold, er fritaget for gebyr, idet NFC har bidraget økonomisk med tilskud ved etablering af kunstgræsbanerne. NFC’s amatørafdeling er fritaget for gebyr, da foreningen bidrager med opsyn, men for øvrige fodboldklubber i Guldborgsund Kommune koster det en leje. Er der tider der ikke bruges kan banerne eventuelt udlejes til klubber fra andre kommuner eller virksomheder, men kommunens klubber vil altid have 1. prioritet. 

Brugen af banerne

Der gælder meget få regler ved brugen af kunstgræs:

  • Målene skal ud af banen efter endt brug så det næste hold kan komme til og så banen kan skrabes og vedligeholdes.
  • Lyset skal skal slukkes efter træning.
  • Der skal ryddes op på banen, ingen strømpetape osv. på banen.

Bookning til træningskampe:

Forespørgsel om bane til træningskamp sendes til bane@nykfc.dk.

I weekenden kan der kun bookes baner til træningskampe i lige interval, og 2 timer ad gangen – f.eks. 10.00 – 12.00, 12.00 – 14.00 osv.

Træningskamp i hverdagen kan bookes 15. min efter sidste træning.

 

Hvis hold udefra, skal bruge omklædningsrum til træningskampe, hvor Nykøbing FC ikke deltager, skal Nykøbing FC kontaktes på e-mail bane@nykfc.dk

Der bliver ikke automatisk reserveret omklædningsrum, fordi man booker tid til en trænings-/kamp.

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk