Menu

Ansættelsespolitik

Der skal udfærdiges skriftlige ansættelsesaftaler med alle ansatte, samt trænere og ledere i NFC, hvad enten det er som aflønnet eller ulønnet ansættelse. Bestyrelsen skal godkende alle ansættelsesaftaler, og ansættelserne er ikke bindende for NFC før dette er sket.

Bestyrelsen kan nedsætte to ansættelsesudvalg, der varetager ansættelse af alt personale indenfor 
       1)   det sportslige regi
       2)   det administrative regi

Sportschefen for senior eller sportscheferne for herre ungdom/dame ungdom har ansvaret for ansættelse af årgangsansvarlige, holdledere og trænere i de respektive afdelinger, indenfor de administrative, økonomiske og sportslige rammer, som er udstukket af bestyrelsen.

Aftaler/ansættelseskontrakter udarbejdes ud fra standardkontrakterne, af sportschefen for senior eller sportscheferne for herreungdom eller kvinde/pigeungdom. Kontrakterne forelægges bestyrelsen til endelig godkendelse.

Alle der ansættes i NFC regi skal forevise ren straffeattest samt give samtykke til indhentelse af børneattest (pædofili attest).

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk