Fodboldskader - skader ved fodbold og behandling af disse

Fodbold er verdens mest populære sport med over 240 millioner registrerede spillere fra hele verden og mange flere millioner, der spiller bare for sjov. Fodboldspillere udsættes for flere skader end dem, der er involveret i andre sportsgrene som rugby, cricket, hockey, cykling og selv boksning, men de fleste fodbold skader er ikke alvorlige. 

Forskning viser, at de fleste fodboldpersonskader sker ved kollision med modstandere eller ved akavet landing. Næsten en tredjedel af alle fodboldskader udvikles over en periode, fordi spillerne er nedslidte eller spiller med mindre skader, som så udvikler sig til noget mere alvorligt. Det er også blevet påvist, at ældre spillere får flere skader og at mænd generelt får flere skader end kvinder. 

De fleste fodboldskader rammer områder som bækken, lyske, hofte, lår, knæ, fod og ankel. Der er en række meget almindelige skader og ved at forstå, hvordan de er forårsaget, kan du selv nedsætte risikoen for at blive skadet.

Fibersprængning
En fiberskade sker når musklen strækkes ud over sin grænse og muskelvæv dermed sprænges eller rives i stykker. Skaden sker eks. i lægmuskelen.

Hvordan kan det undgås?
Varm op før træning eller kamp. En god opvarmning bør vare mindst 20 minutter. 
Start forsigtigt med et par lette stræk øvelser og opbyg din opvarmning og dine udstrækninger gradvist, indtil du er 100% varm.

Hvis du er meget udsat for denne type skade, kan du prøve at spille i varme shorts under dine normale shorts. De ligner lidt cykelshorts og hjælper med at beskytte mod fiberskader ved at give mere varme i de områder der typisk bliver ramt af fiberskader.

Hvad skal du gøre, hvis du får en fiberskade?
Enhver muskel skade, bør straks behandles ved hjælp af RICE-metoden (rest, ice, kompression and elevation). Det er vigtigt, at du aldrig anvender is direkte på huden, da dette kan forårsage en afkølingsskade af huden. Brug en ispose om muligt, eller pak isen i en klud eller håndklæde.
 
Din skade, bør altid efterses af en læge, eller en fysioterapeut. Afhængig af sværhedsgraden af fiberskaden, skal benet hvile fra enhver sportsaktivitet i minimum 2 uger og helt op til 3 måneder i svære tilfælde. Din læge vil rådgive dig om, hvor længe du har brug for at hvile.

Forstuvet ankel
En forstuvet ankel er en af de mest almindelige skader i fodbold. Det er normalt forårsaget af at vride eller dreje anklen indad. I Danmark er der gennemsnitlig en skade pr 10 000 personer pr dag. Det skønnes, at kun 10-20 % af tilfældene kommer til lægebehandling. I en skadestue udgør ankelskader 10-12 % af alle skader.
Langt de fleste ankelskader skyldes overstrækning af ledbånd og ledkapsel. Sjældnere er der overrivning af ledbånd, brud eller skader på ledbrusk, sener, nerver eller blodkar. Disse tilfælde kan give langvarige ankelgener specielt i forbindelse med sport.

Hvordan det kan undgås
Tape anklen før der bliver spillet, det kan give den manglende støtte og mindske risikoen for en forstuvning. Hvis du før har haft en forstuvet ankel bør du længe efter spille med tape for at støtte.
God opvarmning af ankelledet.
Spil i grusbanestøvler på grusbaner. De høje knopper på en fodboldstøvle er en ankel killer på en hård grusbane. På græs gælder FG knopper på hårde græsbaner og SG på de bløde. Dette er vigtigt!
Træn din ankel til at kunne modstå presset når du spiller fodbold. Dette foregår på et vippebræt (bræt og bold).

Hvordan du passer på en forstuvet ankel?
Enhver muskel skade, bør straks behandles ved hjælp af RICE-metoden (rest, ice, kompression and elevation). Det er vigtigt, at du aldrig anvender is direkte på huden, da dette kan forårsage en skadelig afkøling af huden.

Den skadede fod bør holdes i ro det første døgn for at hindre skaden i at forværres: Nabofibre til bristede fibre i et ledbånd er overstrukne, og kan briste ved yderligere belastning. Gå mindst muligt på foden og kun til smertegrænsen.

Afkøling mindsker blødning og hævelse. Der er større effekt jo tidligere behandlingen begyndes. Det ideelle er, at der straks efter skaden foretages afkøling. Men der er effekt af afkøling indenfor de første 24 timer efter en skade. Afkøling kan ske med en gangs kuldepakning, hvor kulden fremkommer når 2 væsker blandes i pakningen. Isterninger i plasticpose elle pakninger, der opbevares i fryseskab, kan også bruges. Pakninger fra fryseren eller pose med isterninger må ikke lægges direkte på huden. Huden skal beskyttes med håndklæde eller 2 lag støttebind. Afkøling foretages i 20 minutter og gentages 2-4 gange i døgnet. Afkøling i mere end 20 minutter ad gangen er ikke gavnlig, fordi den øgede blodgennemstrømning (hyperæmifasen) efter fjernelse af kuldepakningen bliver længere.

Kompression foretages ved anlæggelse af støttebind, der skal ligge fra tæernes grundled til midten af underbenet. Bindet må ikke lægges så stramt, at blodforsyningen hæmmes.

Foden skal holdes over hjerteniveau for at mindske hævelsestendensen. I praksis ved at man sidder med benet på et bord, eller ligger med benet på et par puder eller en skinne. Det afhænger af skadens sværhedsgrad, hvor længe benet bør holdes eleveret  (1-7 dage). Ved de lette forstuvninger er støttebind til smertefrihed tilstrækkelig behandling. Symptomerne er som regel svundet efter 5-10 dage, men der kan være gener ved større belastninger i 8-12 uger.

Hvad er RICE-Metoden?
R: Fortsat idrætsaktivitet afbrydes straks (Rest). 

I: Så hurtigt som muligt lægges is på skaden (Ice). Kulden får blodkarrerne til at trække sig sammen, hvorved blødningen stopper. Kuldespray er stort set uden effekt. Isen må ikke komme i direkte kontakt med huden, der skal være dækket af f.eks. et enkelt lag elastikbind. Is-behandlingen gives 20 minutter i hver time de første 3 timer.

C: Der anlægges så vidt muligt en komprimerende forbinding (Compression), der ikke må være så stram, at det forhindre blodgennemstrømning. Den komprimerende forbinding fjernes om natten, men genanlægges næste morgen så længe, der er hævelse. Effekten af kompressionen kan øges, hvis der over blødningen lægges f.eks. et ca. én cm tyk, tilklippet filtstykke eller lignende under den elastiske forbinding. 

E: Det skadede område holdes så højt som muligt og helst over hjertehøjde (Elevation). Når blødningen kommer over hjerteniveau standser blødningen. Elevationen gennemføres så meget som muligt, så længe der er hævelse.

Ved næseblod må den skadede ikke ligge ned.

Efter 24-48 timer startes.
 
M: Mobilisering (Movement). Efter 24-48 timer vil blødningen være stoppet. For at fjerne hævelsen anvendes dels forsat kompression med elastikbind i dagtiden og dels ved at aktivere det skadede væv f.eks. med muskelspændinger og/eller forsigtige bevægelser inden for smertegrænsen.